Odessa

Odessa 2012

Første dag gik naesten som planlagt. Dog kunne i ikke lande på den planlagte graesbane, men måtte lande på den store asfaltbane beliggende på samme flyveplads. Det var desvaerre ikke muligt for os at få lov at slå vores telte op, men flyvepladslederen fulgte os til et naertliggende hotel. Efter forhandlinger fik vi prisen pruttet ned til et niveau der var acceptabelt. Hoteldirektoeren fik liv i kokken, som var gået i seng, og så kunne vi bestille mad. Vi blev enige om at vildsvin ville passe godt til os, så der afgik en fælles ordre på vildsvin til 9.

Desserten blev ”ice” . Så efter en dag med masser af flyvning gik vi trætte og mætte til køjs.

Dag 2 på turen har ført os til Ukraine. Der er opstået problemer med at få brændstof nok til flyene. Der er langt mellem flyvepladserne og ikke alle pladser har 100LL. Dette problem er nu ved at være løst. Vi havde forventet varme og sol på turen, men det er pissekoldt og der blæser en lille pelikan på de Ukrainske stepper.

Der var fin velkomstkomite til os da vi landede i Ukraine. Mænd i flotte uniformer med store kasketter omringede vort fly, og en køter blev sat til at snuse rundt i vores habengut, dog uden at den fandt noget.

Vi blev sat til at udfylde diverse dokumenter, og der var ikke meget hjælp at få fra de uniformerede. Det tog ca. et par timer at ordne alt i forbindelse med ankomst og indrejsepapirer. Nu har vi så ca. 3:30 timer til næste destination og klokken er ved at være mange, så det bliver lidt spændende hvornår vi kan holde fyraften.

På billedet ser du den Ukrainske ordensmagt som nu kaster sig over  OY-ASM. Vi måtte ikke tage billeder af dem, men en eller anden har alligevel gjort det. På det næste billede ser du at CTZ tankes med medbragt 100 LL før dagens sidste etape mod Odessa. I morgen kan du så læse om vi nåede frem, for der blæser en strid kold steppevind herovre. ½